Pluk selv jordbær Hedensted, Horsens og Vejle

Cirka 3-4 uger efter jordbærsæsonen starter i slutningen af maj åbner vi op for pluk selv jordbær til stor gavn for alle medlemmer i familien. På den måde bestemmer i helt selv, hvilke jordbær, der skal med jer hjem. Hvis I selv har lyst til at plukke jeres jordbær tjek vores facebook feed søg “Arnes Jordbær” om der er pluk selv eller ring til os. Ring altid før du kommer så du ved vi er i gang med pluk selv og du ikke kører forgæves!

Arne Pedersens gårdbutik ligger i Hedensted, imellem Vejle og Horsens og er en mindre familievirksomhed. Denne drives til dagligt af Arne og Annelise, der har mere end 50 års erfaring med salg af jordbær – heraf er de 30 fra den nuværende adresse på Skovvangen 25, her i Hedensted. Børn, børnebørn og svigerbørn er fortsat en rigtig stor del af virksomheden og hjælper således til om sommeren, når travlheden melder sig og jordbærhøsten rigtig sætter ind.

Der er ikke noget, der helt signalerer sol og sommer som danske pluk selv jordbær, produceret af stolte avlere med forstand på både håndværk og sorter. Dertil kommer sig muligheden for at hente de røde sommerbær hos en lokal gårdbutik, hvor I kan vælge imellem at købe allerede plukkede bær og en sjov dag i vores jordbærmarker, hvor I får lov til helt selv at plukke jeres jordbær.

En af de største fordele ved selv at plukke sine jordbær er uden tvivl, at I helt selv får lov til at håndplukke de røde, modne bær. Det er en rigtig hyggelig aktivitet for familiens yngste, og vi har derfor ofte besøg af både børn og voksne i jordbærsæsonen, der kommer for at plukke deres egne bær.

Åbningstider (juni og juli)

Alle dage undtagen lørdag: kl. 09.00 - 18.00

(lørdag holder vi lukket)

ArnesJordbær

postet 3 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Julen nærmer sig og der er desværre ingen friske jordbær på denne tid af året. MEN vi har endnu 25 flotte nyfældede juletræer med frit valg til 150 kr. pr træ.

Vi har også kæmpe bundter gran til 30 kr.

Kom forbi på Skovvangen 25, 8722 Hedensted.

I ønskes alle Glædelig Jul herfra.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 8 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

I dag søndag d. 17.07.2022 kl. 9-18 er sidste dag med jordbær i gårdbutikken for 2022.

Vi fejrer dette med grav selv kartofler (se forrige opslag med detaljer herom). De kommende dage vil vi kun have de lækre håndopgravede kartofler som selvbetjening i gårdbutikken.

Vi siger tusind tak til alle de søde kunder der har besøgt os, og afslutter sæsonen med en lille hyggelig video fra øjeblikke i gårdbutikken 2022 - husk lyd :).

Tak Alex Tene for at lave den flotte video. Alex kontaktes gerne om andre kunne have interesse i lignende blot skriv privat besked til ham.

Endnu engang tak for i år og på gensyn til næste år, hvor vi forventer at åbne igen ca. start juni 2023.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 8 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Jordbærsæsonen snart slut
Vi har betjening i vores gårdbutik til og med søndag d. 17. Juli, derefter selvbetjening med de varer der stadig er aktuelle.

Lige nu har vi de sene flotte velsmagende Malwina jordbær og lækre Utrillo ærter. Vi har også stadig smagfulde håndopgravede kartofler i flere sorter og størrelser der alle er meget nemme at rengøre.

Søndag d. 17. Juli slutter vi traditionen tro betjening i butikken af med den store “grav selv kartofler dag”. Hvor 2 almindelige spande er gratis, mens efterfølgende spande koster 40 kr. for 7 kg. Husk egen greb og spande. Kl. 9:30-17.

Husk vi har åbent kl. 9-18 søndag til fredag men altid lukket lørdage.

Del/tag gerne om i tænker nogle kunne være glade for at være med til grav selv kartofler dag på søndag 🙂

Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 9 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Nu er sæsonen for 2022 snart slut se opslag om pluk selv ærter og grav selv kartofler før dette. ... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 9 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Pluk selv ærter og grav selv kartofler søndag d.10.07.2022 kl. 10-16.

Du kan plukke så mange ærter du vil men mindst 3 kg. Medbring gerne en spand ellers har vi en flamingo kasse du kan låne. (30 kr. pr kg) så 1/2 pris af dem vi har plukket til butikken.

Grav selv kartofler ved siden af ærtestykket til 10 kr. pr. kg. Mindst 5 kg. Medbring selv greb og spand eller lån af os når den er ledig.

Pluk selv hindbær er også muligt, men der er desværre kommet meget ukrudt. De koster 40 kr. pr kg. Intet minimum. Bemærk der er desværre ikke plukkede hindbær til salg i butikken i år da Ellen Arnes mor ikke længere har kræfterne til at plukke dem.

Bemærk ingen pluk selv jordbær det er helt slut for i år med pluk selv jordbær.

Gårdbutikken har fortsat åbent kl. 9-18 alle dage også søndage men lukket lørdage. Sæsonen går dog lige så stille mod enden. Vi skriver herinde når vi ved hvornår vi har sidste dag.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 9 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Nu går sæsonen for frilandsjordbær på hæld.

I dag har vi startet plukning af den lidt sene lækre jordbærsort Sonsation.

Vi minder om vores friske ærter er allerbedst lige nu, og vi kan endnu grave fine små kartofler af de senere sorter.

Selvpluk er slut for i år. Tak til alle der besøgte os i denne sammenhæng.

Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 9 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Pluk selv jordbær holder pt en lille pause vi skriver mere herinde såfremt der igen kommer mængder nok til at tilbyde det. Tusind tak til alle de der har besøgt os de seneste dage både unge og gamle og store og små.

Tak også for at I igen var friske og deltog i den 3. Sommer konkurrence hvor vi nu har trukket vinderen Christina Jue Overgaard STORT tillykke.

Gårdbutikken holder fortsat åbent med lækre smagsprøver på både jordbær og ærter så vi håber at se Jer.

God aften.
Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 9 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Husk vi har pluk selv idag onsdag 29/6 fra 14-17:30 mindst 5 kg. 20 kr pr 1/2 kg. medbring egen emballage at plukke i.

Forudbestilling ikke nødvendig pt jordbær nok til alle.

Vi giver en update i aften/ i morgen om der er nok jordbær tilbage til yderligere pluk selv dage.

Husk også der idag trækkes en vinder af vores konkurrence om en kasse jordbær. Du kan endnu nå at være med i konkurrencen i det tidligere opslag. (Læs i opslaget hvordan).

Vi håber vi ses.

Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 9 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Husk vi har pluk selv idag tirsdag 28/6 og i morgen onsdag 29/6 fra 14-17:30 mindst 5 kg. 20 kr pr 1/2 kg. medbring egen emballage at plukke i.

Forudbestilling ikke nødvendig disse to dage.

Vi håber vi ses.

Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 9 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Kassertilbud, pluk selv jordbær, vinder af sommerpakke og ny konkurrence

Kassetilbud
Vi er heldige med den megen sol og kan derfor igen tilbyde kassetilbud mandag, tirsdag og onsdag med 10 bakker Honeoye eller Polka a 0,5 kg.til 265 kr. (begrænset mængde tilbage risiko for udsolgt) eller 10 bakker Sonata a 0,5 kg. til 315 kr.

Honeoye = meget stærk smag lidt syrlig
Polka = mindre bær men meget aromatisk sød
Sonata = mest populære jordbær hos os meget sukkersød

Er man så sød at hjælpe os med at bestille kassen til mandag d. 27/6 giver vi udover tilbuddet en pose lækre kartofler med gratis. Grunden er, at der mandag eftermiddag med høj risiko kommer stort tordenskyld og vi frygter det vil ødelægge en del af de flotte modne frilandsjordbær, så vi vil meget meget gerne plukke dem til Jer inden ;).

Send privat besked med dag, jordbærsort og tid, så plukker vi dem klar. Eller ring på 61469474 (privat besked foretrækkes om muligt).

Pluk selv jordbær:
Vi har været utrolig glade for de mange mange pluk selv gæster gennem ugen. Stor ros for i tog både store og små jordbær med og var søde at støtte os. Vi har heldigvis endnu et stykke med mange jordbær tilbage, så vi tilbyder igen pluk selv jordbær tirsdag 28/6 kl. 14-17:30 og onsdag 29/6 kl. 14-17:30. Som hidtil minimum 5 kg. og 20 kr pr 1/2 kg. Vi forventer mange allerede har besøgt os nu og derfor kun lille risiko for ventetid og ingen risiko for alle røde jordbær blir plukket, så man er velkommen uden tidsbestilling disse to dage. Husk egen plukkeembalage og mindst 5 kg!

Vinder af sommerpakke fra tidligere opslag:
- Jannie Bruun, STORT tillykke

Tusind tak for Jeres hjælp med at sprede budskabet om vores gårdbutik, det er det vi lever af. Vi er også meget taknemmelige om de der var tilfredse med at plukke selv eller hente jordbærkassetilbud gennem denne uge giver et prik til naboen, familien eller den gode ven, så de ikke misser at være med i festen.

Derfor denne måske sidste konkurrence om en kasse jordbær der trækkes onsdag aften 29/6 hvor vi trækker en ny vinder af 10 bakker jordbær af de flotteste ud af alle der har “tagget” en ven til pluk selv eller kassetilbud for at være med i festen 😉

Rigtig god aften.
Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

Video fra Jordbærgården

Video fra tv-syd 11. juni 2013

Video fra tv-syd 24. maj 2011

Video fra tv-syd 12. juli 2010

Flere forskellige jordbærsorter fordelt over hele sommeren

Vi dyrker adskillige jordbærsorter, der alle modnes på forskellige tidspunkter fordelt ud over hele sæsonen. Dermed vil I også kunne opleve forskellige smagsnuancer, afhængig af hvornår I besøger Arne Pedersens Gårdbutik i Hedensted. Vi har nøje udvalgt de forskellige sorter, lige fra de allertidligste, lidt syrligere af slagsen til de sødmefyldte, der slutter jordbærsæsonen af. I forbindelse med selvplukning af jordbær, kan vi således tilbyde følgende sorter:

  • Flair er den tidligste sort og således også ”sæsonstarter”, når vi taler om jordbær. Bærrene er yderst velsmagende, sødmefyldte og mørke i farven.
  • Honeoye er en middelstor til stor sort, der kendetegnes ved kegleformede, skinnende bær med en stærk mørkerød farve indvendig såvel som udvendig. Smagen er syrligt-sød, uaromatisk, og bærret er fast og med en særdeles god smag. Som helhed flot af udseende. Honeoye-sorten anvendes både frisk og til frost.
  • Rumba er også en af vores tidligste sorter, der dog modsat Honeoye giver ganske lyse bær med en skinnende overflade og giver ligeledes også et lidt sødere bær, end man vil opleve med Honeoye.
  • Sonata er en middeltidlig sort, der særligt er kendt for sine søde og yderst velsmagende bær. Sorten giver veludviklede bær, der anvendes både frisk og til frost. Sonata er som regel plukningsklare en god uges tid senere end de tidligste sorter.
  • Florence giver store, middel-mørkerøde og gennemfarvede bær, særligt i den første del af plukkeperioden. Smagen er god, frisk og syrlig med en vist aroma, og bærrene er forholdsvis faste og holdbare. Plukkeperioden for Florence er relativt sen og placerer sig således imellem Sonata og den seneste sort Malwina.
  • Malwina markerer afslutningen på jordbærsæsonen her på vores jordbærfarm i Hedensted. Denne sort giver særdeles velsmagende, sødmefyldte og en anelse ”krydrede” bær, der altid er meget populære hos vores kunder i gårdbutikken.

Pluk selv jordbær eller plukkede jordbær

Ud over muligheden for, at I selv kan plukke jeres jordbær, sælger vi fra vores gårdbutik naturligvis også allerede plukkede jordbær. Hvor jordbærplukningen tidligere blev varetaget af omkring 30 børn og unge, der kom i deres sommerferie, plukkes jordbærrene i dag af 6-7 voksne, der hjælper os her på gården i sommerperioden, når vi har ekstra travlt. Der er derfor muligheder for at købe jordbær her på vores jordbærfarm, uanset om I selv har lyst til at plukke bærrene eller I foretrækker, vi gør det for jer.

Ved spørgsmål omkring vores produkter, herunder sorter, selvpluk/-opgravning eller andet, er I naturligvis altid velkomne til at kontakte os på tlf. 61 46 94 74 eller på mail info@danskejordbaer.dk.

Vi glæder os til at byde jer velkomne her i Arne Pedersens Gårdbutik i Hedensted, blot et stenkast fra de større jyske byer Horsens og Vejle, til et væld af lækre sæsonbetingede råvarer!