Pluk selv hindbær Hedensted, Horsens og Vejle
Selv om nye hindbærsorter især fra Skotland har vundet indpas især hos professionelle avlere er det de gamle sorter: Preussen og især Veten, som dyrkes hos os.
Det er bedstemor, der helt selv styrer sit hindbærstykke, som hun har dyrket samme sted de sidste ca. 30 år.
Hindbærsorten: Veten har store faste kraftig røde bær, der modner i juli. Den har mange bær og er meget velegnet til frysning.
Mange nye hindbærsorter har skuffet med dårlig vækst og mindre udbytte. Bedste har bestemt sig for at fortsætte med den sort, hun kender. Den giver mange nye skud, og selvplukkerne kender både bedste og hindbærstykket.
Når hindbærstykket modner, tager bedste gerne imod selvplukkere dagen lang. Kun lørdag er der helt lukket.
Normalt er der pluk selv hindbær nogle få dage inde i juli. hold dig opdateret via facebook og ring altid før du kommer så du ikke kommer forgæves.