Gårdbutik

Hos Arne Pedersens gårdbutik, står vi klar hver eneste sommer med sæsonens allerbedste råvarer. Vi er en familievirksomhed, der til dagligt drives af Arne og Annelise med stor hjælp fra børn, børnebørn og svigerbørn i den travle sommerperiode, hvor vores kunder besøger både gårdbutikken og vores pluk-selv marker. Gårdbutikken befinder sig i Hedensted og er således også tæt på, hvis I kommer fra Horsens, Vejle eller omegn.
Vi åbner hver eneste sommer op omkring slutningen af maj, hvor vi tilbyder jer, at I enten kan købe vores allerede plukkede jordbær eller at I kan tage en hyggelig dag med hele familien i vores jordbærmarker. Her får I helt selv lov til at udvælge lige netop de jordbær, I allerhelst vil have med hjem og bare for at være helt sikre på, I har valgt rigtigt, tilbyder vi naturligvis også smagsprøver. Som Arne Pedersen siger det, så er vi nemlig så stolte af alle vores produkter, at vi ikke er bange for at lade jer smage, inden I køber med hjem.

Jordbær, kartofler, ærter og hindbær Hedensted, Horsens og Vejle

Selvom vores primære fokus ligger på vores jordbærfarm, dyrker vi også både egne kartofler, grønne ærter og hindbær til stor glæde for de mange kunder, der i løbet af sommeren kommer forbi vores gårdbutik her i Hedensted. Vi tilbyder således syv jordbærsorter, lige fra de lidt syrlige sorter til de sødmefyldte og lettere ”krydrede” sorter. Derudover kan vi bryste os af hele syv forskellige kartoffelsorter og tre ærtesorter. De forskellige sorter, der forhandles fra gårdbutikken, modnes og sælges på forskellige tidspunkter i løbet af sæsonen, hvorfor I også vil møde forskellige smagsindtryk, afhængig af, hvornår på sommeren, I besøger os.

Åbningstider (juni og juli)

Alle dage undtagen lørdag: kl. 09.00 - 18.00

(lørdag holder vi lukket)

ArnesJordbær

postet 4 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Gårdbutikken Arnes Jordbær er nu helt lukket for 2023 også for selvbetjening. Tusind tak til de mange der har støttet os gennem sæsonen og på gensyn til næste år. 🍓 ... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 5 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Gårdbutikken er lukket for fysisk betjening i 2023, men vi har stadig mindre mængde jordbær og kartofler i nogle dage til selvbetjening indtil de sidste slipper op. Vi skriver hvis udsolgt i løbet af dagen. 😉🍓 ... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 5 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Jordbærsæson næsten slut hos os.

Gårdbutikken lukker i morgen fredag d. 14/7 kl. 18. Vi har stadig store lækre Malwina jordbær, friskopgravede kartofler og søde ærter. Ærter dog i begrænsede mængder.

Grav selv kartofler må vi desværre aflyse for 2023, da tørken har bevirket at der er blevet danne langt færre kartofler, så vi på fredag desværre har gravet dem alle op selv.

Skovvangen 25 ,8722 Hedensted.

Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 5 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Gårdbutikkens sidste åbningsdag for 2023 er på fredag d. 14/7. Vi plukker pt. lækre sene Malwina jordbær samt har ærter og kartofler😊🍓🍓🍓 ... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 5 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Husk vi har stadig lækre jordbær, ærter og kartofler i gårdbutikken, men det går mod slutningen nu 🙂
Åbent kl. 9-18 også søndag (lukket lørdag)
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 5 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

En sjælden mulighed for saftige pluk selv ærter
Mange har spurgt om mulighed for pluk selv ærter. Vi har pt. et godt stykke med mange saftige Maxi Golt ærter, så mandag, tirsdag og onsdag d. 3-5. Juli kl. 15-17. Kan man komme og plukke selv til ca. 1/2 pris af gårdbutikkens plukkede ærter dog mindst 3 kg. Husk selv spande og poser. Tidsbestilling ikke nødvendig vi skriver herinde, hvis vi løber tør for ærter der er plukkeklar så tjek facebook inden du kører ud til os for en sikkerheds skyld.
Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 5 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Ærterne er nu rigtig godt i gang, de STORE ærteposer er derfor tilbage med de lækre smagfulde Maxi Golt ærter 🥳 ... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 5 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Husk vi i dag søndag d. 25/6 har jordbær honningdag med gratis smagsprøver på nyslsynget honning og jordbær kl. 10-16, samt gratis raket is til de første 100 børn, som plaster på såret for vi desværre ikke kan tilbyde pluk selv jordbær i år.

Det er på skovvangen 25, 8722 Hedensted.

Skriv gerne privat facebook besked eller ring på 61469474 for større bestillinger.
Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 5 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Ingen pluk selv jordbær 2023! Trøste is og jordbær honningdag søndag d. 25.06.2023

Vi må desværre erkende vi ikke kan tilbyde pluk selv jordbær 2023, da der pga tørken er dannet langt færre jordbær. Det er vi utroligt kede af, da vi ved mange har en god oplevelse hos os med familien med pluk selv. Nyd dog de fine billeder i videoen fra 2022.

Som plaster på såret vil vi gerne give en gratis trøste rum is til de første 100 børn (0-13 år) der kommer ud i gårdbutikken på søndag d. 25.06.2023

Der er naturligvis som altid gratis smagsprøver i gårdbutikken. Og skriv gerne facebook privat besked til os ved ønske om større bestillinger.

På søndag kl. 10-16 har vi også jordbær honningsmagning, hvor den lokale honningmand kommer med lækker nyslynget honning der kan smages gratis med jordbær.

Ærterne er nu også ved at komme godt i gang så de sidste dage har ingen kørt forgæves.

Vi ved jo i er vilde med konkurrencer så vi sætter en kasse jordbær og en pose ærter mere på spil. Det eneste man skal gøre er at skrive hvor mange år man har handlet jordbær ved jordbær Arne i kommentarfeltet nedenunder. Vi trækker vinderen mandag d. 26.06.2026. - Dem der også er så søde at dele opslaget/videoen får stor tak fra os. VINDEREN BLEV: Anette Bihl. TUSIND tak til alle der var med. 🙂

Bemærk vi sælger kun fra gårdbutikken ikke vejbod ej heller ved hovedvejen. Så kør ud til Skovvangen 25, 8722 Hedensted. Hvor vi har åbent 9-18 alle dage også søndage dog lukket lørdage.

Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

postet 5 måneder siden af

Gårdbutikken Arnes Jordbær

Nyt tidsbegrænset tilbud ved køb af 10 bakker og 🍓sommerkonkurrence - runde 2 😉 + Ærternyt!

Der var så mange der ville være med i vores konkurrence og mange der ikke nåede vores kasse tilbud i sidste uge, vi har nu heldigvis mulighed for at tilbyde en runde 2 til dem der ikke nåede første runde.

Like opslaget og kommenter hvem du vil dele jordbærrene med og vind 10 bakker. Vi trækker vinderen allerede fredag d. 23. Juni. (Vi er også taknemmelige for de der deler opslaget). VINDEREN BLEV Pedersen Pedersen STORT tillykke 🙂

Honeoye er mod slutningen, så det er nu hvis man skal sikre sig jordbær til fryseren af denne smagfulde sort.

Vi har 10% rabat ved køb af 10 bakker a 500g tirsdag, onsdag, torsdag d. 20-22. Juni.

Forudbestil med privat facebook besked til os med:

-Ønsket afhentningstidspunkt og dag
-Hvor mange bakker og sort (mindst 10)
-Mobilnummer som backup

Så reserverer vi en smagfuld kasse til dig.

Tilbuddet gælder til og med torsdag d. 22. Juni kl. 18 (vi skriver herinde hvis de bliver udsolgt før!).

Man må også gerne mikse sine 10 bakker med flere slags og lave lidt jordbærsmagning hjemme eller dele med naboen. Lige nu har vi for det meste 2-3 sorter at vælge imellem (afhængigt af hvor vi plukker):

Honeoye - Meget kraftig smag lidt syrlig (bedst til fryseren - mod slutningen)
Sonata - Sukkersød
Rumba - Mild i smagen og lækker (næsten slut)

Alle jordbær er fra friland og derfor mere smagfulde end fra drivhuse.

Ærterne er så småt begyndt og kan nu smages og købes i gårdbutikken i begrænsede mængder (kan være udsolgt de første dage).

Husk vi har kun gårdbutik på Skovvangen 25, 8722 Hedensted ingen andre steder og åben kl. 9-18 alle dage også søndage dog lukket lørdage.

Kontakt os også på mobil. 61469474.

Mvh.
... Se mereSe mindre

Se på facebook

Video fra Jordbærgården

Video fra tv-syd 11. juni 2013

Video fra tv-syd 24. maj 2011

Video fra tv-syd 12. juli 2010

Andre produkter

Hos Arne Pedersens Gårdbutik tror vi meget på det lokale forretningsliv og samarbejder således med nogle nøje udvalgte producenter og avlere. Derfor tilbyder vi forskellige råvarer i vores hyggelige gårdbutik fra lokale samarbejdspartnere som et supplement til vores store udvalg af jordbær, kartofler, ærter og hindbær. I sommerperioden sælger vi eksempelvis nyslynget honning fra en lokal biavler som et supplement til vores egen hjemmelavede marmelade. I forlængelse deraf afholder vi i løbet af sommeren jordbær/honningdage, hvor I kan komme og smage på de modne sommerbær, dyppet i nyslynget honning. Lejlighedsvis fører vi også broccoli samt spids- og blomkål, der dyrkes og leveres til gårdbutikken af en lokal kollega.

Aktiviteter

Alle aktiviteter i gårdbutikken og på resten af gården annonceres i dagspressen, på vores hjemmeside, på Facebook og i gårdbutikken.

Derudover er der:

  • Rundvisning på jordbærfarmen med smagsprøver af aktuelle varer på udvalgte søndage som annonceres via facebook.
  • PLUK SELV JORDBÆR Ring ud til os og tjek om der er åbent for pluk selv jordbær. Informationer forefindes også på vores facebook profil søg “Arnes Jordbær”
  • PLUK SELV HINDBÆR forventes fra starten af juli. Åbning af pluk selv hindbær annonceres via vores facebook.
  • Grav selv kartofler den sidste søndag i jordbærsæsonen. Informationer herom annonceres kun på Facebook og i gårdbutikken.
  • Konkurrencer og dagstilbud i løbet af hele sæsonen. Disse annonceres ligeledes via ovenstående.

For informationer om ovenstående, aktuelle datoer og åbningstider mv., se ”Aktiviteter”.

Ved spørgsmål omkring vores produkter, herunder sorter, selvpluk/-opgravning eller andet, er I naturligvis altid velkomne til at kontakte os på tlf. 75 89 19 05/61 46 94 74 eller på mail info@danskejordbaer.dk.

Uanset om I ønsker at købe nogle af vores i forvejen plukkede/opgravede produkter eller I selv vil på jagt i vores jordbærmark, glæder vi os til at byde jer velkomne her i Arne Pedersens Gårdbutik i Hedensted, blot et stenkast fra de større jyske byer Horsens og Vejle!